Fritidshus

Super charmerende fritidshus på skøn naturgrund

Meget hyggeligt fritidshus i den klassiske sommerhusstil med sortmalet træbeklædning, tagpap og hvide vinduespartier. Husets interiør er med loft til kip, hvide vægge og lofter samt lyse trægulve. Ejendommen er oprindeligt fra 1962, men gennem de senere år gennemrenoveret, så det i dag fremstår helt tidssvarende og indflytningsklar. Huset har bl.a. fået nye indervægge samt supplerende isolering i yder- og indervægge, nyt køkken og nyt badeværelse, nye vinduer og døre, nye vandrør og kloakrør, nyt el, nye varmepumper med styring via internettet, ny brændeovn samt el-ladestander til elbil. Huset er ikke det største men kvadratmeterne er udnyttet helt optimalt, så man har en hyggelig opholdsstue, et pænt, åbent køkken, to soveværelser samt et skønt badeværelse.
 
Ejendommen er højtliggende på en kuperet hjørnegrund. Her er lidt solrig græsplæne ved huset, men ellers henligger grunden som ren naturgrund med skovpræget beplantning. I haven er der hyggelig bålplads og i forbindelse med huset overdækket fliseterrasse mod vest og en ny, velafskærmet træterrasse mod syd.
 
Fra huset er der kun 900 m til stranden, en tur der kan tilbagelægges via småveje og stier. Indenfor gåafstand finder man desuden de to store, fredede naturområder A.P. Møller Grunden og Rågegården. Der er ikke langt til offentlig transport mod Helsinge/Gilleleje og dagligevareindkøb kan klares hos den lokale købmand i Rågeleje, godt 1.500 m fra ejendommen.
 
Ejendommen indeholder:
Hyggelig opholdsstue med brændeovn, spiseplads, udgang til den overdækkede terrasse samt to store fløjdøre til haven, hvilket gør det nemt at kombinere både ude- og indeliv. Pænt køkken i delvis åben forbindelse med stuen og med udgang til den sydvendte terrasse. To soveværelser, det ene med varmepumpe. Dejligt flisebadeværelse med bruseniche og gulvvarme.

2.195.000 kr.
Boligareal
43 m2
Værelser
3
Byggeår
1962
Ejerudgift pr. md.
2.202
Grundareal
1.201 m2
Udhus
-
Garage
-
Carport
-
Afstand til strand
ca. 900 m
Boliglån

kontakt mig venligst omkring denne sag

Morten Bergerud

          
I forbindelse med min bestilling af en fremvisning, accepeterer jeg, at mægler modtager og registrerer mine kontaktoplysninger i kundekartoteket til behandling af henvendelsen.
vores

Lignende ejendomme